Den tyske forfatningsdomstol har talt: den europæiske centralbanks program til håndtering af akutte statsgældskriser i Eurozonen er forfatningsstridigt. Betyder det noget, eller er det ’juristeri’ uden egentlig betydning for eurozonens fremtid?

I september 2012 annoncerede den europæiske centralbank (ECB) det såkaldte OMT program (Outright Monetary Transactions), der lovede ubegrænsede opkøb af statsobligationer hvis et eller flere medlemmer af Eurozonen skulle komme i så alvorlige problemer på statsobligationsmarkederne, at det kunne true prisstabiliteten i eurozonen og i værste fald selve euroens overlevelse. OMT programmet har endnu ikke været i brug, men alene det at ECB forpligtede sig på denne måde, fik med forbløffende hurtighed de dengang meget høje renter på blandt andet spansk og italiensk statsgæld til at falde. En farlig situation med stigende renter på statsgæld i stadigt flere af eurozonens lande – som i yderste konsekvens truede med at vælte euroen – var afviklet, nærmest fra den ene dag til den anden.

I Tyskland var OMT programmet langt fra populært. Løftet om potentielt ubegrænsede opkøb af statsobligationer var betinget af strenge budget- og strukturreformer, men det ændrede ikke ved grundholdningen blandt tyskerne. Programmet ville betyde at tyske skatteydere ville komme til at betale for uansvarlig økonomisk politik og lemfældige offentlige finanser i især de sydeuropæiske lande. På den baggrund blev OMT programmet indstævnet for den tyske forfatningsdomstol stort set samme dag som det blev lanceret af ECB. Jens Weidmann, chefen for den tyske Bundesbank, var en ledende kritiker af OMT programmet, men der var hele 35.000 medunderskrivere da sagen blev indstævnet.

I starten af februar måned afsagde den tyske forfatningsdomstol sin dom: OMT programmet strider imod den tyske forfatning, går langt udenfor ECBs mandat, bryder med statslig suverænitet, og omgår forbuddet mod monetær finansiering af offentlige gæld. Professor Marcel Fratzscher, leder af det prestigiøse tyske forskningsinstitut, DIW Berlin, konkluderede umiddelbart efter dommen: OMT programmet er dødt, i enhver praktisk henseende.

Trods den klare afgørelse har der været en del usikkerhed efterfølgende. Den tyske forfatningsdomstol gjorde nemlig det, at den bad EU-domstolen om at belyse en række forhold yderligere. Nogle iagttagere har fortolket dette som udtryk for pragmatisme. Nok var det vigtigt for den tyske forfatningsdomstol at gøre sin principielle stillingtagen så tydelig som mulig, men lige så afgørende var det at undgå for alvor at spænde ben for den europæiske centralbank og skabe panik i eurozonen. Og derfor ’overgav’ man sagen til EU-domstolen.

Ledende iagttagere anfører at den læsning er en meget alvorlig fejltagelse, hvor udbredt den end er. Euroskeptikerne fejrer allerede, ikke mindst i Tyskland, forklarer Wolfgang Münchau, ledende kommentator på Financial Times. Hvor tidligere afgørelser i den tyske forfatningsdomstol om sager vedrørende euroen har altid været en juridisk version af ”Ja, men..”, så var dommen denne gang et rungende, ”Nej, nej, nej” – uanset at man har bedt EU domstolen belyse en række forhold yderligere. Det, den tyske forfatningsdomstolen har bedt EU domstolen om er en juridisk vurdering, fra et europæisk perspektiv, af de ting de tyske dommere har fundet mest problematiske: Finder EU domstolen at OMT er i strid med ECBs mandat? Er det efter EU domstolens opfattelse nødvendigt, som minimum, at ændre OMT programmet så der ikke kan være tale om ”ubegrænsede” opkøb af statsobligationer? Og mener EU domstolen virkelig at OMT programmet hverken er en form for monetær finansiering af statsgæld (og dermed i strid med EU traktaterne), eller underminerer medlemslandenes nationale suverænitet?

Dette er på ingen måde et udtryk for at den tyske forfatningsdomstol har lagt sig på ryggen, og overgivet sig til EU domstolen og den ubønhørlige logik om at gøre ”whatever it takes” for at redde euroen. Tværtimod mener Wolfgang Münchau at det er en alvorlig udfordring af eurozonen. Og hverken ECB eller EU medlemslande med alvorlige statsgældsproblemer kan automatisk ånde lettet op hvis EU domstolen frifinder OMT programmet. Tværtimod vil dette skabe en konstitutionel krise hvor EU lov står i direkte modstrid med den tyske forfatning, og det er naivt at tro at tyskerne vil lade det passere i velvillighedens navn.

Marcel Fratzscher er enig i den udlægning. Han understreger desuden at dommen rækker langt videre end selve OMT programmet. I dommen anføres det, at OMT programmet kun kan være lovligt hvis det undgår enhver ”indblanding i den fri prisdannelse på markederne”. Problemet er at hvis det princip bliver lagt til grund så vil stort set alle ECBs interventioner med et slag være ulovlige. For Fratzscher er den del af domsafgørelsen langt det mest alvorlige og foruroligende slag for Europas fremtid.

Uagtet uenigheden om hvordan det skal fortolkes at den tyske forfatningsdomstol har bedt EU domstolen tage sagen op, er de fleste enige om at OMT programmet er sat ud af spillet indtil EU-domstolen har udtalt sig, hvilket forventes at ligge mindst et år ude i tiden. Hvad sker der hvis et af eurozonens medlemslande i den mellemliggende periode får alvorlige problemer med statsgælden, hvis renten på et medlemslands statsobligationer på ny stiger markant, med potentielt underminerende effekt på eurozonen? Vil ECB så kunne trodse den tyske forfatningsdomstol (og den tyske Bundesbank), og give sig i kast med ubegrænsede støtteopkøb? Det er svært at forestille sig dét scenarie. Men alternativet – at ECB i en sådan situation ikke griber ind – er om muligt endnu sværere at forestille sig. Det er derfor situationen er så foruroligende. Kan eurozonen klare skærene uden en beredskabsplan der har bred opbakning i kredsen af medlemslande?

Jakob Vestergaard, marts 2014. Foto af Telegraph UK.

Bragt i DJØF-bladet, (No. 6,  28/3-2014), download her: eurozonen djøfbladet 6 2014