Økonomiske sanktioner

Ruslands økonomi på vej mod afgrunden?

caution-stay-on-the-paved-path

Vladimir Putins politiske ambitioner kan komme til at koste dyrt for den russiske økonomi, i mange år fremover. Allerede nu skaber frygten for eskalerende sanktioner alvorlige problemer. Den russiske regering meddelte forleden, at kapitalstrømmene ud af Rusland forventes at nå 70 milliarder dollars, alene i første kvartal af 2014. Det er mere end de samlede kapitalstrømme ud af Rusland i hele 2013.

Kapitalflugt i den størrelsesorden svækker den russiske økonomi markant, især på et tidspunkt hvor direkte udenlandske investeringer er gået i sort. Og det sker vel at mærke på et tidspunkt hvor sanktionerne endnu er forholdsvis milde. Det er frygten for fremtidig eskalering af sanktionerne der er den primære drivkraft indtil videre. Skulle situationen og sanktionerne eskalere i den kommende tid, kan konsekvenserne for den russiske økonomi blive meget alvorlige.

Allerede umiddelbart før årsskiftet gav den russiske økonomis sørgelige forfatning anledning til alvorlig bekymring. Den økonomiske vækst var faldet til blot godt 1 % og IMF råbte vagt i gevær. Ruslands økonomi var faretruende sårbar på en række centrale punkter:

For det første syntes Rusland at være bekymrende tæt på stagflation: den økonomiske vækst var vigende og syntes hastigt at nærme sig et niveau på 1% eller mindre, samtidig med at inflation for relativt høj (over 6 %) og stigende. Yderligere sanktioner vil utvivlsomt forstærke disse problemer, både ved at bremse væksten yderligere og potentielt også i form af yderligere inflationspres (drevet af stigende importpriser).

For det andet har væksten i Rusland i den seneste årrække i stor udstrækning været drevet af kredit-finansieret privatforbrug. Allerede i december sidste år advarede IMF mod Ruslands hurtige og ubæredygtige vækst i forbrugslångivning. Sergei Guriev, professor i økonomi og tidligere rektor ved New Economic School i Moskva, udtalte forleden, at den vækstmotor forbrugskreditten har været for Rusland, nu støder endegyldigt på grund.

For det tredje er den russiske økonomi stærkt afhængig af olie og gas. IMF understreger det farlige i at både Ruslands økonomi og dens offentlige finanser er ekstremt følsomme overfor udsving i priserne på olie og gas. Hvis fremtidige sanktioner kommer til at indbefatte en blokering af import af russisk olie og gas, vil effekterne i Rusland være overvældende, fordi næsten 70 % af Ruslands eksport-indtægter kommer fra olie og gas.

For det fjerde lider Rusland af det man kalder en ‘ressource forbandelse’. Især Ruslands store energi ressourcer har nok været forgyldende – men samtidig også forbandende, i et lidt større perspektiv, fordi man ikke har evnet at skabe stærke og internationalt konkurrencedygtige industrier i den russiske energisektor. For en økonomi der er stærkt afhængig af naturressourcer, og hvor innovation and entreprenørskab lader meget tilbage at ønske, ville det uomgængeligt blive svært at opnå den økonomiske omstilling, der er nødvendig for Ruslands økonomi. I et scenarie med yderligere sanktioner bliver det endnu sværere, hvis ikke ligefrem utænkeligt, i al fald på den korte bane.

Muligheden for recession i Rusland er stærkt bekymrende, ikke mindst i lyset af et politisk klima hvor nationalisme og idéen om et Stor-Rusland synes at have fået fornyet vind i sejlene. Hvis Putin skulle sende russiske tropper ind i den østlige del af Ukraine – eller gå efter mindre mål som Moldova – vil Vesten med stor sandsynlighed føle sig tvunget til at svare igen med skærpede sanktioner. Hvor sanktionerne indtil nu har været relativt milde, rettet med enkeltpersoner og nogle få russiske banker, vil fremtidige skærpede sanktioner ramme langt hårdere. Foruden blokering af import af russisk olie og gas, kunne indefrysning af russiske aktiver og afskæring af russiske bankers adgang til dollar- og euromarkederne komme på tale.

Skulle det komme så vidt, presser to spørgsmål sig på: For det første, kan Putin undgå at den russiske økonomi så synker dybt ned i en recession, som det vil tage adskillige år at arbejde sig ud af igen? For det andet, hvis dette ikke kan undgås, hvorhen vil den russiske befolkning rette sin frustration og vrede, og hvordan vil Putin navigere indenrigspolitisk?

Det optimistiske scenarie er, at Putins magtbase i Rusland gradvist vil svinde bort, og at de begivenheder vi nu er vidne til, vil markere et vendepunkt i det russiske demokratis historie: et brud med Putins autoritære tilgang til demokrati; en ny start for demokratiske institutioner i Rusland. I et pessimistisk scenarie vil recession og social uro og protester blive startskuddet til ny militær ekspansion, og starten på en ny koldkrigs-æra.

Alexander Rubtsov, fra de russiske videnskabers akademi, vurderer, at hvis Putin bliver presset indenrigspolitisk, er der to måder han kan reagere på. Enten vil han stramme skruetvingen og berede sig på at knuse ethvert optræk til folkelig protest – eller han vil kaste sig ud i nye militære erobringer. Sammenligninger med Nazi Tyskland i 1930’erne (og annekteringen af Sudeterland i 1938) kan nemt virke overdrevne. Men hvis bliver Putin presset op i et hjørne – med en økonomi i depression og en befolkning i vrede – er det ualmindeligt ubehageligt, at forestille sig hvad hans modtræk vil blive, og hvad de geopolitiske implikationer vil være.

 

Jakob Vestergaard, marts 2014.

Bragt i Jyllands-Posten, 27/3-2014.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s