Risikoen for alvorlig økonomisk nedtur i Kina bliver sværere og sværere at ignorere. Stort set alle økonomiske nøgletal har pil nedad. Ekstra foruroligende er det, at der i stigende grad stilles spørgsmålstegn ved, hvad vi hidtil har troet om arbejdsløshed og offentlige finanser i Kina. Analytikere skønner, at arbejdsløsheden er betydeligt højere end de 4%, de kinesiske myndigheder hævder. Den Internationale Valutafond (IMF) og den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har estimeret arbejdsløsheden til at være nået op på 6,3 %, efter at være steget måned for måned, 15 måneder i træk. Det er et højt niveau efter kinesisk målestok, og iagttagere ser det som afgørende for regimets politiske legitimitet, at det lykkes at vende udviklingen snarest muligt. Men er der mere krudt i den kinesiske vækstkanon? Eller er Riget i Midten løbet tør for brændstof?

For Kinas meget eksport-afhængige økonomi giver det helt særlige udfordringer, at væksten er så meget lavere i Europa og i mange af vækstøkonomierne, end man var vant til forud for finanskrisen. I januar var den kinesiske eksport faldet 3,3 % i forhold til samme tid sidste år, en bekymrende trend for en økonomi der længe har været drevet frem af netop eksportvæksten. Nemmere bliver Kinas bestræbelser på at fastholde eksporten ikke af, at den kinesiske valuta i de senere år har været stigende i forhold til handelspartnerne. Bank of International Settlements (BIS) har anslået, at den handelsvægtede valutakursus er steget 26 % i løbet af de sidste fire år. Til sammenligning har den meget omtalte stigning dollaren i samme periode været på 10 %.

På Kinas hjemmemarked ser det også dystert ud. Der har været megen snak om nødvendigheden af at omstille Kinas økonomi til i højere grad at være drevet af indenlandsk efterspørgsel. Men der er ikke meget der tyder på, at det er lykkedes for alvor at få den omstilling i gang. Tværtimod er priserne faldende på en række markeder, som tegn på overkapacitet og afmatning. Forbrugerprisindekset viste ganske vist en beskeden vækst på 0,8 %, men producentpriserne er faldet med 4,5 % over det seneste år. Også huspriserne har faldende tendens. Dette er især foruroligende fordi der er så tæt en sammenhæng mellem ejendomspriser og offentlige finanser i Kina. De kinesiske lokalregeringers revenue fra ejendomsleasing faldt med 37 % i 2014. Eftersom helt op til 80 % af lokalregeringernes samlede revenue kommer fra ejendomsleasing, giver den trend anledning til alvorlig bekymring.

Shanghai Securities News rapporterede for få uger siden, at 14 kinesiske provinser planlægger at imødegå den truende økonomiske nedtur med massive offentlige investeringer, i blandt andet infrastruktur, svarende til mere end $2,4 billioner over de næste par år. Om det er en bæredygtig vej at gå, er der al mulig grund til at stille spørgsmålstegn ved. Foruden de bekymrende finanspolitiske implikationer, er det værd at bemærke at gældsætningen i Kina på ingen måde er begrænset til stat og lokalregeringer. Kinas samlede gældsætning er på mindre end ti år vokset fra 100 % af BNP til 250 %, hvor langt størstedelen skyldes stærkt stigende virksomhedsgæld. Kredit-eksplosionen betyder, at kinesiske virksomheder i dag bruger hvad der svarer til 15 % af Kinas samlede BNP på at servicere gæld, mod 7,5 % for blot få år siden, i følge tal fra UBS. Financial Times påpegede forleden, at en situation hvor virksomhedernes gældsservicering er mere end dobbelt så stor som værdien af landets samlede BNP vækst (på ca 7.3 %) er uholdbar. Andrew Sheng og Xiao Geng, to internationalt anerkendte Kina-eksperter, advarer om at kombinationen af høj gæld, lav indenlandsk efterspørgsel og stærkt deflationære tendenser i økonomien, kan forårsage alvorlige gældskriser, for såvel virksomheder som lokalregeringer.

Det er på den baggrund, at man skal forstå den seneste tids pengepolitiske lempelser: den kinesiske centralbanks rentenedsættelser har især til formål at nedbringe omkostningerne på gælds-servicering. Mange iagttagere forventer, at der kommer yderligere rentenedsættelser i løbet af 2015, ligesom det anses for meget sandsynligt at reservekravene til kinesiske banker vil blive lempet, i et forsøg på at forhindre at en stigning i non-performing loans (NPLs) kan true bankernes solvens og stabilitet. Næste skridt kan meget vel blive kompetitive devalueringer af den kinesiske valuta, og i så fald vil vi se den internationale debat om valutakrig flamme op påny.

Den kinesiske økonomi har før vist sig overraskende robust. Men det bliver sværere og sværere at bevare troen på, at Kina kan overvinde vanskelighederne uden først at skulle igennem en alvorlig økonomisk krise. Kredit ekspansioner så voldsomme som den, den kinesiske økonomi har været igennem det seneste årti, ender oftest med en finanskrise eller en længerevarende økonomisk recession. Det kan ikke udelukkes, at Kina viser sig at blive undtagelsen der bekræfter reglen. Men mere og mere tyder på, at Kina er på vej mod en hård landing, med alvorlige internationale konsekvenser, både økonomisk og politisk.

Jakob Vestergaard

Bragt i Finans den 9. marts 2015.

Foto af Graeme Nicol.