Trumponomics

Trumponomics. Off target.

2017-01-17_21-26-09

I ugerne efter det amerikanske præsidentvalg reagerede finansmarkederne uventet positivt. Amerikanske aktier steg og dollaren ramte sit højeste niveau i 13 år. Desværre er finansmarkedernes ”amerikanske optimisme” ikke synderligt velfunderet. Trumps økonomiske program er på en gang overvurderet og undervurderet, og begge dele er lige skæbnesvangert. Det er en udbredt forestilling, at Trump vil lancere en stor finanspolitisk ekspansion, med massive investeringer i infrastruktur. Altså Trump som en slags moderne Keynesianer. ”Dream on”, siger de der tager med i billedet, hvad det er Trump faktisk har sagt. Trumps infrastruktur program vil være baseret på skatteincitamenter, ikke på statslige investeringer. Det er private virksomheder Trump forestiller sig skal drive investeringerne i veje, broer, havne og lufthavne i USA. Men som flere økonomer bemærker, så er der ingen grund til at forvente at skattemæssigt fordelagtige vilkår vil kunne få private aktører til at kaste sig ind i amerikanske infrastruktur investeringer.

Mens det ’Keynesianske’ element af Trumponomics formentlig er betragteligt overvurderet, er idéen om at en styrket dollar vil gavne amerikansk økonomi fuldstændig afsporet. Ikke desto mindre er netop dén forestilling givet en helt central plads i Trumps fremtidige økonomiske politik, med udnævnelsen af Larry Kudlow til chef for præsidentens økonomiske råd. Kudlow rapporteres at have en rudimentær forståelse af økonomi, der kan koges ned til tre forestillinger, som i bedste fald er stærkt oversimplificerede og i værste fald misvisende: 1/ skattelettelser fører altid til økonomisk vækst; 2/ ekspansiv pengepolitik fører altid til inflation, 3/ jo stærkere dollaren er, desto bedre for økonomien.

Verdens førende tænketank, Brookings Instituttet, har pløjet forskningen igennem og konkluderer at ”der er meget lidt evidens der peger på at de skattelettelser og skattereformer, der har været i USA siden 1980, har haft en signifikant effekt på økonomiens langsigtede vækstrate”. Især er der grund til at betvivle, at skattelettelser til de rigeste amerikanere – som er Trumps altovervejende fokus – vil bidrage til andet end at gøre den i forvejen store ulighed større, samt svække USAs nødlidende statslige finanser. Der er simpelthen ikke nogen robust sammenhæng mellem ”selv meget store ændringer i topskatten” og økonomiens vækstrate, fastslår Brookings rapporten.

Men mest bekymrende er Trump holdets forestilling om, at en dollar der stiger i værdi skulle være et symbol på den amerikanske økonomis styrke. Det er ren illusion. Sandheden er, at det står som en sønderrivende pæl tværs igennem den neokonservative drøm, at lige præcis en fortsat stigning i værdien af dollaren kan blive amerikansk økonomis største problem i årene der kommer.

En styrket dollar vil svække amerikanske virksomheders internationale konkurrenceevne markant. Ifølge IMF lå dollaren allerede i sommer mellem 10 og 20 % over dens reelle værdi. Fra det udgangspunkt, og med en dollar der er stigende i værdi, er der mildest talt ikke udsigt til at USA’s i forvejen meget store handelsunderskud vil blive mindre i årene der kommer – upåagtet at netop dette jo ellers er et af Trumps helt centrale mål.

Forestillingen om en stærk dollars værdi for amerikansk økonomi er ikke den eneste overbevisning, der eksisterer paradoksalt løsrevet fra den økonomiske virkelighed. Trump og hans folk forestiller sig, at USA’s internationale partnere har mere brug for USA end omvendt – og at det med at genfinde USA’s storhed først og fremmest handler om at konfrontere, gøre sig fri og sige fra. Men den attitude – og det billede af verden, som den afspejler – er også helt ude af trit med virkeligheden. USA vil i de kommende år være fuldstændig afhængig af policy koordinering med den international økonomis sværvægtere – især Kina, Tyskland og Japan – hvis dollarkrise, handelskrige og det, der er værre, skal undgås.

Usikkerheden omkring vores politiske og økonomiske fremtid har aldrig været større. En af USA’s mest respekterede økonomiske historikere, Barry Eichengreen, skrev for nylig et essay, hvor han sammenlignede vores samtid med 1930’erne. I en af den tids mest berømte bøger, karakteriserede John Kenneth Gailbraith sin samtid som ’usikkerhedens tidsalder’. Eichengreen konstaterer tørt, at den tids usikkerhed var for ingenting at regne sammenlignet med det, vi gennemlever i dag.

At valget af en ekstraordinært uforudseelig amerikansk præsident falder sammen med en markant styrkelse af dollarens værdi, illustrerer bedre end noget andet, hvor forstyrret vores kompas for verdensøkonomien er blevet. At en amerikansk økonomi med Trump ved roret er denne verdens ”sikre havn” for internationale investorer, i en periode med ekstrem geopolitisk usikkerhed, er både ironisk og rystende. Der er næppe nogen større trussel med den liberale verdensorden end Trump og hans kabinet.

Troen på at Trump’s økonomiske program vil kunne gavne amerikansk økonomi er en vildfarelse, der kan få massive internationale implikationer. Trump har på rekordtid lagt sig på kollisionskurs med Kina, varslet genforhandling eller udtrædelse af internationale handelsaftaler – og planlægger angiveligt at bruge trusler om indførelse af høje toldsatser på import som et centralt handelspolitisk virkemiddel. De storpolitiske implikationer kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv den mest besindige observatør. Rigtig uhyggeligt bliver det dog først, når man kigger et par år frem i tiden, og forestiller sig hvordan en karakter som Trump vil agere, når det begynder at blive klart for de amerikanske vælgere, at Trumponomics har slået fejl.

Jakob Vestergaard. Bragt først i Politiken, den 14/1-2017 (‘Trumponomics. Opskriften på økonomisk kaos).

Foto af Peter P.

 

Categories: Trumponomics

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s