Mange har til det sidste håbet, at Trump’s protektionistiske udmeldinger var valgtorden, som ikke ville blive omsat i egentlig politik, når det kom til stykket. Men nu er det sikkert og vist. Trump’s hold har meddelt, at Trans-Pacific Partnership (TPP) ikke vil blive ratificeret, og at USA vil kræve den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA, genforhandlet.

Også Trump’s trusler om at indføre høje toldsatser på import fra lande som Kina og Mexico, ser nu ud til at have fundet solidt, politisk fodfæste. I stedet for selektiv indførsel af høje toldsatser mod udvalgte lande, ser det ud til at USA’s handelsprotektionisme vil komme til at bygge på en idé om ”grænsejusteret skat”, som den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, lancerede i juni sidste år, i tæt parløb med Ken Brady, republikanernes formand for skatteudvalget i Repræsentanternes Hus. Modsat Trumps lidt vidtløftige trusler om toldsatser på op til 45 % på varer fra Kina, har den grænsejusterede skat den styrke, at hele det Republikanske parti står bag det. Forslaget om grænsejusteret skat er en del af skattereform som indgår i Republikanernes Better Way plan – som er resultatet af en mere end seks måneder lang, intensiv proces som har forankret Better Way reformerne i det Republikanske parti. Selvom planen oftest omtales som Paul Ryan’s, fordi han var initiativtager og tovholder på den, er den altså meget mere end en enkelt politikers fikse idéer. Hvis Trump ”køber” den grænsejusterede skat, og det ser det ud til at han gør, så kan det meget vel gå hen at blive ”the new normal” i international handelspolitik, med implikationer for virksomheder og arbejdstagere verden over.

Tanken er at ændre reglerne for virksomheders mulighed for fradrag i skatten, sådan at det skaber en effekt, der svarer til indførelse af importtold og eksportsubsidier. En amerikansk virksomhed, der importerer varer fra udlandet, vil ikke længere kunne fratrække værdien af importen fra sin skattepligtige indtjening – hvorfor den skat, virksomheden skal betale, bliver større. Hvis virksomheden derimod køber en tilsvarende vare inden for USAs grænser, vil der være en stor besparelse at hente på skatten, da denne udgift (fortsat) vil kunne trækkes fra virksomhedens skattepligtige indtjening. På tilsvarende måde planlægges det, at virksomheder kan fratrække deres eksportindtægter fra virksomhedsbeskatningen. For hver 10 dollar, en virksomhed tjener på eksportmarkederne, vil virksomhedens skattepligtige indtjening altså blive reduceret med 10 dollar.

Der har hersket en del forvirring om Trump’s position i forhold til grænsejusteret skat. Få dage efter at Trump tweetede, at virksomheder, som »ikke producerer i USA«, kan forvente at komme til at »betale en stor grænse-skat«, lød der pludselig helt andre signaler. I et interview med Wall Street Journal sagde Trump således at han fandt grænsejusteret skat alt for kompliceret; ”anytime I hear border adjustment, I don’t love it….”. Der gik dog ikke længe, før den udmelding blev korrigeret. Journalisten havde fejlciteret ham, og man kunne være forvisset, meddelte Trump, om at grænsejusteret skat var noget, der ville blive diskuteret indgående i det Hvide Hus’ forhandlinger med Kongressens republikanere. De forhandlinger er nu i fuld gang, og meldingerne fra både Trump holdet og den Republikanske lejr tyder på, at idéen om grænsejusteret skat er kommet for at blive.

At skattesystemet ser ud til at få den centrale rolle i Trump regeringens protektionistiske kurs, betyder også at chefen for skattepolitik, Ken Brady, får en central rolle i amerikansk handelspolitik i de kommende år. Det var Brady, der i går varslede, at alt peger i retning af indførsel af grænsejusteret skat, som et centralt element i den omfattende reform af skattesystemet, som Republikanerne længe har drømt om. På spørgsmålet om hvordan grænsejusteret skat ville blive modtaget blandt USA’s handelspartnere, udtalte Brady: ”I do expect China and Europe and Mexico to yell about this”. Den lader vi lige stå et øjeblik.
Martin Wolf skrev efter Trump’s indsættelsestale, at ”America First” retorikken bedst kunne beskrives som en slags ”økonomisk krigserklæring”. Efter kun få dage med Trump på kontoret, ser handelskrig ud til at være mere end ualmindelig svært at undgå. Strategisk, handelspolitisk gearing af skattesystemerne kan blive et helt centralt instrument i det spil; det nye ”name of the game”. Udvikler der sig en situation hvor stater bruger skattesystemet til at understøtte sine hjemlige industrier, vil alle i sidste ende tabe på det. Alt andet lige vil verdenshandlen og den økonomiske vækst falde, og muligheden for at skabe jobs til nye generationer vil mindskes.

Jakob Vestergaard. Bragt i Finans (26/1-2017), under titlen, ‘Trump’s trusler har fundet et solidt, politisk fodfæste’.

Foto af Gustav Klim