De europæiske finansministre har planlagt at tage hånd om et af de største problemer for Europas banker og europæiske økonomi på deres møde på Malta den 8. april. Europa slår alle rekorder for dårlige lån. Det er især i Italien og Grækenland, at den andel af bankernes udlån, hvor låntager i mere end 90 dage ikke har betalt hverken renter eller afdrag som aftalt, har nået foruroligende højder. Men det vil være en fejl at tro, at der er tale om et ’sydeuropæisk problem’. Selvom op imod en fjerdedel af Eurozonens dårlige lån findes i store italienske banker – og selv om små lande som Grækenland og Cypern slår hårdt igennem når tallene angives i procentsatser – så kommer man ikke uden om, at problemet helt generelt er større i Europa end andre steder i verden.

Bruegel, Europas førende tænketank på finansiel regulering og økonomisk politik i Europa, afholdt for få uger siden en højt profileret international konference om problemerne og de mulige løsninger. Hovedtalen ved konferencen stod Den Europæiske Centralbanks (ECBs) viceformand, Vitor Constancio, for. Et af de skarpeste udsagn fra Constancio var at ”hverken en delvis løsning eller yderligere udsættelse” er en mulighed længere. Problemet skal løses nu.

Det gjaldt for både Constancio’s kommentarer og Bruegel’s tematisering af emnet, at der er fuld bevidsthed om, at problemet rækker langt ud over de lande hvor problemet er størst – nemlig Cypern, Grækenland, Italien, Irland, Portugal, og Slovenien. I de franske banker er der dårlige lån til en værdi af i alt 150 mia euro, i Tyskland er tallet små 70 milliarder euro. Det gælder, at få ingen af de store eurozone lande, er andelen af dårlige udlån målt i forhold til bankernes samlede udlån under de 2 % som IMF anser for grænsen for en sund banksektor.

Skal man hvæsse pennen lidt her, så kunne man spørge, hvorfor der skulle gå så mange år efter den europæiske banksektor kom i problemer, før de europæiske institutioner for alvor tog fat om problemet. Det var først i efteråret 2016, at ECB begyndte at presse på for regler og retningslinjer for håndtering af dårlige lån. Problemet var stort længe inden da.

Når finansministrene mødes på Malta i april og diskuterer hvordan dårlige lån bedst håndteres, vil et af spørgsmålene være, om man kan forestille sig en europæisk harmonisering af national konkurslovgivning. De fleste anser dette som helt afgørende for at Europa får en bedre afvikling af dårlige lån, fordi et effektivt europæiske marked for køb og salg af dårlige lån er svært at forestille sig uden. Men er harmonisering af regler for noget så følsomt som konkurser politisk gangbart i en tid med stigende politisk og økonomisk nationalisme?

En anden vej man kan gå, er at oprette en fælleseuropæisk finansiel institution til håndtering af dårlige lån, en såkaldt ’bad bank’, sådan som Andrea Enria, chefen for det europæiske banktilsyn foreslog det for nylig. Men vil Merkel og Hollande, i et valgår, have mod på at sætte politisk pondus bag et projekt, der så nemt kan komme til at fremstå i pressen som endnu en måde hvorpå tyske og franske skatteydere tvinges til at stå på mål for italienske og græske låntageres rod i økonomien? Det forekommer ikke videre sandsynligt. Tilbage står som det mest sandsynlige udfald en fortsættelse af den strategi, der er blevet default i Europa: extend and pretend.

Jakob Vestergaard. Først bragt i Finans, den 29/3-2017.