Det tyske valg svækker Merkel, ikke mindst som drivkraft for det europæiske projekt. Resultatet kan potentielt blive værre for Europa end Brexit, mener centrale iagttagere.

Indenrigspolitisk er gårsdagens valg i Tyskland et jordskred på tre måder. For Angela Merkels parti, CDU, er valget det dårligste siden 1949, om end det status som Tysklands største bevares med 33 % af stemmerne. Også for socialdemokratiet var valgresultatet noget nær en katastrofe (20,5%). Samlet set er de to store partier i tysk politik, Merkels konservative kristendemokrater og Martin Schulz’ socialdemokrater (SPD), gået fra til sammen at have 80 % af sæderne i Forbundsdagen, til nu kun at kunne mønstre 60 % af mandaterne. Og sidst men ikke mindst, er det højre-populistiske parti, Alternative für Deutschland (AfD), braget ind i parlamentet, hvor man bliver Tysklands 3. største parti og står til at få næsten 100 af de i alt godt 700 pladser.

Trods det skuffende valgresultat forventer alle, at Merkel bliver siddende som kansler, formentlig i en koalition med FPD, det liberalistiske parti (10,6%), og de Grønne (8,9%). Uanset om det bliver denne såkaldte Jamaica-koalition, der skal lede Tyskland i de kommende år, så kan man allerede nu konstatere, at tysk Europa-politik uvægerligt vil komme til at se anderledes ud. To af de partier der i dag står som det tyske valgs helt store sejrherrer, har begge ført en stærkt EU-skeptisk valgkamp.

Hvor det får AfD især har handlet om en protest i mod Merkel’s immigrationspolitik, så har FPD især været kritisk overfor øget integration i det økonomisk-politiske samarbejde. Christian Lindner, FPDs formand, var da også allerede i aftes ude at sige, at hans parti vil insistere på, at Macrons idé om et særligt budget for Eurozonen får dødsstødet af en koalitionsregering med FPDs deltagelse. Og idéen om en særlig finansminister for Eurozonen, kan integrationisterne også skyde en hvid pil efter, siger Lindner. Hvis der bliver en sådan figur, vil han ikke have en klink på lommen at spendere af – men i bedste fald blive udstyret med udvidede beføjelser i sit tilsyn med Eurozone landenes nationale finanspolitikker.

Hvis tilhængere af øget politisk og økonomisk integration i EU vejrede morgenluft med valget af Macron til Frankrigs præsident kort før sommer, så må det tyske valg i går føles som et hårdt stød dybt i mellemgulvet. Det er svært at forestille sig andet, end at omfattende visioner for øget europæisk integration nu må en tur på bænken, på ubestemt tid.

Wolfgang Münchau, førende analytiker af tysk og europæisk politik for Financial Times, lægger da heller ikke fingrene i mellem. Det tyske valgresultat kan potentielt få større negative implikationer for det europæiske integrationsprojekt end Trump og Brexit til sammen.

Jakob Vestergaard. Først bragt i Finans, 25/9-2017.