Europæisk integration

Da tyskerne punkterede Macrons europæiske drøm

shutterstock_105679712

Wolfgang Schäuble, den afgående tyske finansminister, havde i sidste uge sit sidste såkaldte eurogruppemøde, det forum hvor eurozone-landenes finansministre diskuterer eurozone anliggender, både de akutte og de, der vedrører fremtiden for det europæiske samarbejde

Schäuble valgte at markere afslutningen på sin karriere som en af det europæiske samarbejdes mest markante og indflydelsesrige politiske figurer med at give dødsstødet til de visioner for omfattende EU reformer, som Francois Macron og Jean-Claude Juncker, på hver deres måde, har promoveret i de seneste måneder.

Hvor Macron siger, ”Allez!”, siger Schäuble ”Nein!”. Ingen særlig eurozone finansminister med eget eurozone budget. Vejen frem for det europæiske samarbejde er at styrke det interstatslige samarbejde, ikke at opstille luftkasteller om forfatningsændringer, som ingen politisk opbakning har, hverken blandt statsoverhovederne eller blandt EU landenes befolkninger, anførte Schäuble.

I en kommentar til Jean Claude Junckers visioner for ambitiøs europæiske integration, både politisk og økonomisk, skal Schäuble på eurogruppemødet tørt have anført, at de visioner har nul tilhængere blandt statsoverhovederne, mens de tyske forslag – som blev cirkuleret til finansministrene forud for mødet – til gengæld nyder 100 % opbakning.

Stort set samtidig med Schäuble’s voldsomme angreb på integrationisternes visioner, kom annonceringen af en ny hollandsk regering, hele 208 dage efter det hollandske parlamentsvalg, med hvad der må beskrives som en nærmest brutal timing. Det centrale europæiske budskab af det annoncerede regeringsprogram kan nemlig koges ned til en meget enkel opskrift: ”stop Macron, ryk tættere på Tyskland”

Og hvad er så den tyske vision for det europæiske samarbejde, som ifølge Scäuble nyder nærmest total opbakning blandt eurozonelandenes finansministre, og som den nye hollandske regering erklærer troskab til? Det er et nationernes Europa, hvor hvert land står på mål for sit og sine. Det er nok de samarbejdende nationers Europa, men et samarbejde der ikke indebærer nogen form for finanspolitisk integration eller fælleseuropæisk udstedelse af obligationer, for at nævne et par af de forslag, som fortalere for øget økonomisk og politisk integration i Europa har fremført.

Financial Times er hård i sin dom over Schäuble’s vision for Europa. Den er baseret på præcis de idéer, som har gjort den europæiske gælds- og vækstkrise så langtrukken og så hård for landene i eurozonens periferi, skrev Allan Beattie i sin afskedssalut til Schaüble. Den centrale idé, at statsgældsproblemer ikke har rod i fælleseuropæiske makroøkonomiske ubalancer og at der derfor heller ikke er noget kollektivt ansvar for at afhjælpe dem, er udtryk for intet mindre end en ”spektakulær mangel på evne til at tage ved lære af historien” – som intet vil opnå andet end at gøre det europæiske projekts bæredygtighed og sammenhængskraft mindre i årene der kommer, lyder det fra Beattie.

Den franske finansminister, Bruno Le Maire, udtaler diplomatisk, at der uophørligt vil være uenigheder i det europæiske samarbejde. ”Men til sidst finder vi altid et kompromis”, understreger han. Adspurgt om tidshorisonten for konkrete aftaler om store forestående reformer af det europæiske samarbejde, svarede Le Maire, at aftaler om de næste skridt med bankunionen og kapitalmarkedsunionen formentlig kan komme i hus med udgangen af næste år. Spørgsmål om et eventuelt eurozone budget kan derimod ”vise sig vanskeligere” og komme til at tage noget længere tid.

Det er en slags visionernes brydningstid, EU befinder sig i nu, uddyber Le Maire. De store spillere melder deres visioner for det europæiske projekt ud, vel vidende at der i de kommende år vil følge et kompliceret forhandlingsspil, hvor nogle visioner vil vinde fremme, og andre må give tabt.

Den udlægning hører til i den optimistiske ende af spektret. Egentlig føles det mere som om, at ideén om at fremtiden for EU kunne være, at medlemslandene rykkede tættere sammen, i den forgangne uge reelt blev meget grundigt lagt i graven – forbløffende hurtigt efter at den for første gang længe så dagens lys, henover sommeren, i de første måneder efter valget af Macron.

Jakob Vestergaard. Først bragt i Finans, 17/10-2017.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s