Af Jakob Vestergaard

Med krisen omkring det amerikanske statsbudget afværget sent i nat, kan Trump gennemføre sin planlagte tur til Davos, hvor World Economic Forum de næste dage holder sit årlige konvent for den internationale elite af politikere og erhvervsfolk. Sidste år tog kinesiske Xi Jinping overskrifterne, med sit passionerede forsvar for frihandel. ”Protektionisme svarer til at lukke sig inde i et mørkt rum”, sagde han, med slet skjult reference til den dengang nytiltrådte præsident Trump. ”Det kan godt være at man så kan holde vind og regn ude, men man vil også afskærer sig fra luft og sol”.

Den kinesiske idé om, hvad frihandel er, bliver imidlertid netop i disse uger massivt udfordret af Trump og hans hold af Kina-kritiske handelseksperter. Da Kina i 2001 blev optaget i WTO, blev det aftalt, at Kina i de første 15 år ville have status som ”ikke-markedsøkonomi”. Derved fik Kinas handelspartnere betydeligt nemmere adgang til at ”beskytte” indenlandske virksomheder mod import fra Kina, der var subsidieret af den kinesiske stat og derfor kunstigt billig.

Den aftalte 15-års periode udløb i 2016, og en række lande har da også som aftalt anerkendt Kina som markedsøkonomi – men ikke USA og EU, som gør gældende, at Kina ikke endnu ikke er blevet en markedsøkonomi. Det er fortsat en lang række statssubsidier, der ligger bag den meget store kinesiske eksport, mener man. Som en amerikansk økonom udtrykte det: ”Kina er parat til at gøre hvad som helst for at blive anerkendt som markedsøkonomi i WTO – undtagen at blive en markedsøkonomi”.

Forleden offentliggjorde den amerikanske regering sin årlige rapport om Kinas compliance med WTO regelsættet. For første gang i de 16 år rapporten har været udgivet, går man så langt som til at sige, at det var en ”fejltagelse” overhovedet at optage Kina i WTO. Det er usædvanlig skarp retorik fra en stormagt til en anden. Og mandag kom så den første af hvad der forventes at blive en stribe amerikanske handelsrestriktioner over for import af kinesiske varer: meget høje toldsatser på import af vaskemaskiner og solcelleanlæg.

Om end restriktionerne rammer bredere, er der ikke nogen tvivl om, at den primære adressat er netop Kina. Og kineserne var da heller ikke længe om at reagere. Det forlød i går i en udtalelse fra det kinesiske handelsministerium, at man var ”stærk utilfreds” med de amerikanske toldsatser”, samt at Kina ville være parat til ”resolut at forsvare sine legitime interesser”, hvis der skulle komme mere af samme skuffe.

Trump forventes at tale i Davos på fredag, dagen efter Christine Lagarde, chefen for IMF. I et indlæg i Financial Times i går, slog Largarde temaet for sin tale an ved at citere præsident Kennedy for at have sagt, at det er når solen skinner, at man skal reparere sit tag. Pointen er, at om end den globale økonomi lige nu er i god forfatning, så er den ikke desto mindre sårbar. ”Politikere bør huske”, skriver Lagarde, ”at handelsrestriktioner kan føre til stor skade på deres egne økonomier, såvel som på verdensøkonomien”. Man kan kun håbe, at Trump og Xi Jinping lytter.

Jakob Vestergaard. Først bragt i Finans, den 24. januar 2018.