EU

Bliver EU undtaget for Trumps straftold på stål?

Af Jakob Vestergaard

Merkel vs Trump 1

I torsdags underskrev Trump et dekret om indførsel af 25 % straftold på op i mod 1300 kinesiske produkter, og samme dag blev det annonceret at eksportører fra EU ville midlertidigt undtaget for den straftold på stål og aluminium, som formelt trådte i kraft dagen efter. Alle er klar over, at Trump forventer indrømmelser til gengæld for undtagelsen. Og kommer de indrømmelser ikke, kan undtagelsen meget nemt blive kortvarig. Det er i store træk det samme spil, der kører i forhold til Canada og Mexico; der er givet en midlertidig undtagelse for straftolden på stål, men det forventes så til gengæld, at der gives betydelige indrømmelser til USA i regi af genforhandlingen af NAFTA.

Der er endnu ikke noget officielt meldt ud fra amerikansk side, om hvilke betingelser man vil stille for at gøre undtagelsen for straftolden på stål permanent. Men der cirkulerer naturligvis uofficielle bud på det, blandt embedsmænd og i pressen. Det tyske dagblad, Spiegel, kunne i sidste uge berette, at der er tre nøglekrav. For det første forventes det, at ’frivilligt’ EU sætter et loft over sin eksport af stål og aluminium til USA, således at den ikke fremadrettet overstiger niveauet i 2017. For det andet fordres der solidaritet med USA, i dens handelspolitiske opgør med Kina. Og sidst men ikke mindst, vil amerikanerne have vished for, at EU landene forøger sine militære udgifter, således at man nærmer sig NATOs mål på 2 % af BNP.

Den første betingelse udgør den mindste hindring; den form for “frivillig” eksport-begrænsning vil EU formentlig kunne gå med til. Men både EU Kommissionen og og det Europæiske Ministerråd understreger igen og igen, at man står last og brast med det internationale handelssystem. Og den position giver alvorlige spændinger i forhold til USA, som netop vil køre opgøret med kinesiske statssubsidier og tvungen overførsel af teknologi uden om WTO systemet, som man anser for håbløst uanvendeligt. Den tredje betingelse, om stigende militære udgifter, er heller ikke enkelt, blandt andet fordi tysk indenrigspolitik snarere peger i den modsatte retning, altså i mod faldende militære udgifter.

Zaki Laïdi, professor i internationale relationer ved Science Po i Paris, konstaterer imidlertid, at det helt store problem er, at ingen for alvor ved og kan vide, hvilke krav Trump har tænkt sig at stille. Det forlyder vedholdende fra Washington at Trump i stigende grad opererer ”fra dag til dag”, spontant og med stadig mindre konsultation med sine rådgiver.

Det vil ikke komme som nogen stor overraskelse, hvis Trump stiller krav til EU om markant at reducere sit handelsoverskud i forhold til USA, i stil med hans krav til Kina om at levere en plan for hvordan man vil reducere det kinesiske handelsoverskud med 100 milliarder dollars. Et sådant krav vil især tyskerne vende sig kraftigt i mod. Det korte af det lange er, at det bliver sværere og sværere at bevare troen på, at mindelige løsninger kan findes, så en handelskrig kan undgås.

Jakob Vestergaard. Først bragt i Finans, 26. marts 2018.

 

Categories: EU, Handelspolitik, Trump, USA

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s