Af Jakob Vestergaard

Med skattereformen så godt som i hus, er det store spørgsmål, hvilket spor Trump administrationen vil lægge for handelspolitikken. I den seneste uge, har USA’s regering valgt en stærkt konfronterende kurs overfor Kina, og handelskrig synes at være et stadig mere sandsynligt scenarie for 2018.

Den amerikanske skattereform er så godt som i hus. Der skal ganske vist forhandles videre nu – fordi den skattereform Senatet har vedtaget, ikke er helt den sammen som den Huset har vedtaget. Så de to skattereformer skal konsolideres. Men stort set alle synes enige om, at det umuligt kan glippe nu. Der er alt for meget på spil. Republikanerne bryster sig af at skattereformen – som sænker erhvervsskatten fra 35 til 20 % – er den mest grundlæggende forandring af det amerikanske skattesystem siden Reagan administrationens skattereformer i 1986. Hvis republikanerne ikke kan konsolidere de to kamres skattereformer i et lovforslag, som kan sendes til det Hvide Hus inden nytår, vil GOP – the Grand Old Party – have begået en avanceret form for kollektiv harakiri. Den ultimative republikanske selvydmygelse.

Det store spørgsmål er, hvad der sker, når skattereformen er endeligt i hus. For amerikansk erhvervsliv har efteråret et hårdt tiltrængt givet ånderum, efter at der henover sommer var stor frygt for drastiske handelstiltag. Først var der, det præsidentielle dekret om USA’s udtræden af NAFTA i april måned, som lå klar til underskrivelse på Trumps bord, og kun i sidste øjeblik blev afværget, efter intens lobby-arbejde anført af blandt andet fra landbrugsminister Sonny Perdue.

Og i ugerne op til G20 topmødet i Hamborg i juli måned var der vedholdende forlydender om, at USA ville indføre skrappe toldsatser på import af stål, i den nationale sikkerheds navn. Det internationale diplomati arbejdede på højtryk for at afværge initiativet, som blev anset som en voldsom provokation ikke kun i forhold til Kina men også i forhold til flere EU-lande med stor ståleksport til USA, og desuden som en kraftig udfordring af et i forvejen meget anspændt forhold mellem Donald Trump og den tyske kansler og vært for G20 topmødet, Angela Merkel. Indsatsen bar frugt. USA udskød udgivelsen af sine undersøgelser af amerikansk stålimport på ubestemt tid og dermed også eventuelle handelsrestriktive tiltag i forhold til Kina og andre stor-producenter af stål.

Analytikere af det politiske spil i USA vurderer, at fraværet af markante handelspolitiske tiltag i efteråret har skyldtes, at Trump administrationen har været opsat på ikke at tage initiativer, der kunne skabe splittelse blandt republikanerne, imens den for både partiet og præsidenten så vigtige skattereform blev forhandlet. For splittelse er lige præcis hvad Trump administrationens handelspolitik giver anledning til, både i det republikanske parti og i amerikansk erhvervsliv. Stål er et godt eksempel. De amerikanske stålproducenter jubler ved udsigten til høje toldsatser på import af stål, fordi det jo vil stille dem stærkere i konkurrencen på det amerikanske marked. Men amerikanske industrier, som er afhængige af import af billig stål fra udlandet – som eksempelvis den amerikanske bil industri – er alt andet end begejstrede. For dem, har udsigten til høje toldsatser på stål den modsatte effekt, og det frygtes at store markedsandele vil gå tabt.

Så amerikansk erhvervsliv har al mulig grund til at være splittet i spørgsmålet. Ikke overraskende gør den samme splittelse sig gældende blandt republikanske politikere. Jovist, aggressiv handelspolitik overfor især Kina, er populært blandt en stor del af Trumps vælgere, men der er også en del republikanere for hvem den slags politik er et alvorligt brud på den frihandelspolitik, som USA har søgt at fremme i det internationale system i årtier, ikke mindst igennem etableringen af den internationale verdenshandelsorganisation (WTO) i 1995.

Amerikanske analytikere har to forskellige bud på, hvad der sker nu hvor skattereformen er så besnærende tæt på at lande på præsidentens bord, som færdigforhandlet lovforslag. Nogle analytikere gør gældende, at Trump med skattereformen har fået den store politiske sejr han havde brug for, hvorfor hans behov for at markere sig med konfrontationer på det handelspolitiske område vil være langt mindre. Andre hævder, at den forudsigelse bygger på en helt forkert læsning af Trump som person og politiker. Bill Reinsch, forsker ved det anerkendte Stimson Center i Washington, forventer at Trump vil gøre alt for at tage æren for skattereformen – men understreger samtidig at dette på ingen måde vil afholde ham fra, nu at kaste sig over andre dele af sin politiske dagsorden, nærmest tværtimod.

Reinsch’ læsning af situationen understøttes af de meldinger, der er kommet fra det Hvide Hus i de seneste dage. Tirsdag i sidste uge indledte USA en såkaldt antidumping sag om kinesisk eksport af aluminium til det amerikanske marked, som er under kraftig mistanke for at være massivt subsidieret af den kinesiske stat. Det mest bemærkelsesværdige ved initiativet er, at det kommer uden forudgående opfordring fra amerikansk erhvervsliv. Det er første gang i mere end 30 år, at en amerikansk regering laver en såkaldt ”selv-initieret” antidumping sag, og det fortolkes af Chad Bown fra Peterson Institute for International Economics, som et klart aggressivt signal.

Torsdag i sidste uge kom så yderligere to markante amerikanske meldinger. I et 40 sider langt svar, afviste USA pure at imødekomme Kinas krav om, at USA fremadrettet giver Kina status som markedsøkonomi i WTO-regi, trods udløbet af den 15 års periode, der blev aftalt i forbindelse med Kinas optagelse i WTO i 2001. Dertil kom, at Trump administrationen meddelte, at den nu betragter den såkaldt ”omfattende økonomiske dialog” med Kina som værende forlist, og at man ingen planer har om at genoptage dialogen.

Til sammen udgør disse initiativer og udmeldinger en forbløffende konfrontatorisk kurs, ikke mindst timingen taget i betragtning, her lige op til den store WTO ministerkonference, som skydes i gang på søndag i Buenos Aires (10/12). Det ligger snublende nært, at fortolke signalerne som en ouverture til hvad der er på vej på den anden side af nytår. I midten af januar udløber den tidsfrist på 270 dage, som den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross, har til at udarbejde og offentliggøre sin undersøgelse af stålimportens betydning for USA’s nationale sikkerhed. Derefter har Trump en tidsfrist på 90 dage, til at annoncere hvilke handelspolitiske tiltag, rapporten vil give anledning til.

Det ligger snublende nært at forestille sig, at Trump vil benytte markeringen af 1-års dagen for sit embede som amerikansk præsident til at lancere skrappe handelsprotektionistiske tiltag, især over for Kina, som startskuddet til et nyt kapitel i amerikansk handelspolitik. Men uanset hvordan timingen bliver, så er det næppe nogen tilfældighed, at amerikanske erhvervsfolk, i en stor undersøgelse i sidste uge, peger på handelsprotektionisme som den største risikofaktor for amerikansk økonomi i 2018.

Jakob Vestergaard. Først bragt i Politiken, den 9/9-2017.