Handelspolitik

USA kører den handelspolitiske kanon i stilling

Af Jakob Vestergaard

Trump speaks at steel factory

I fredags blev det klart, hvad det er for tiltag den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross, har anbefalet Trump at iværksætte, efter at en stor undersøgelse har konkluderet, at import af stål og aluminium udgør en trussel mod amerikansk sikkerhed. Rapporten opererer med tre mulige strategier, som hver især er ganske foruroligende, både handels- og storpolitisk. De helt store spørgsmål er, om Trump vælger at gå lempeligt til værks overfor stærke allierede som Canada, Japan og Tysklad og – ikke mindst – hvordan Kina vil reagere, på det iagttagere beskriver som en handelspolitisk ”krigserklæring” fra amerikanernes side.

De sidste måneder har vi været vidne til en bemærkelsesværdig hård amerikansk retorik over for Kina. I sin strategi for nationens sikkerhed, lanceret i december, identificerede Trump Kina som en ”økonomisk aggressor” og i løbet af januar måned forlød det lige så opsigtsvækkende, at Trump administrationen havde konkluderet, at det var en ”fejltagelse”, at man i 2001 lod Kina optage i Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Disse er blot to eksempler på en eskalering af retorikken i USA’s kritik af kinesernes statskapitalisme, som amerikanerne i stigende grad ser som et frontalangreb på den liberale økonomisk verdensorden, og på amerikanske virksomheder og jobs, især i fremstillingsindustrien. Så hvor der i løbet af efteråret var stor usikkerhed, om hvilken kurs amerikansk handelspolitik ville tage i 2018, så er det de seneste måneder blevet stadigt mere tydeligt, at der er handelspolitisk konfrontation i sigte.

Det, der skete i fredags var, at Wilbur Ross for første gang løftede sløret for, hvilke anbefalinger det amerikanske handelsministerium har givet præsident Trump i kølvandet på to såkaldte sektion 232 undersøgelser af amerikansk import af stål og aluminium. Kort fortalt udpeger handelsministeriets rapport tre muligheder for Trump: en bred, en målrettet og en kvote-baseret strategi. I den brede strategi, indføres en toldsats på 24 % på al import af stål, fra alle lande, mens den målrettede strategi går på at indføre en toldsats på mindst 53 % på import af stål fra Kina og 11 andre lande (Brasilien, Costa Rica, Egypten, Indien, Malaysia, Korea, Rusland, Sydafrika, Thailand, Tyrkiet og Vietnam), mens alle andre lande vil få en kvote, svarende til deres eksport i 2017. Endelig er der den rent kvote-baserede model, hvor der ikke indgår toldsatser, men derimod indføres en enslydende kvote for alle lande, svarende til 63 % af deres eksport i 2017.

Trump har frem til midten af april til at bestemme sig for, hvilke handelsrestriktioner han vil indføre. Flere af hans moderate rådgiver vil uden tvivl anbefale ham at vælge den målrettede model, så han ikke lægger sig ud med sine allierede. Men selv det scenarie vækker bekymring, og Kina har da også allerede reageret på de amerikanske meldinger, med advarsler om at man ikke vil tøve med at gribe til gengældelse, hvis kinesiske interesser trues af amerikanske handelsrestriktioner.

Jakob Vestergaard, først bragt i Finans, den 22. februar 2018.

 

Categories: Handelspolitik, Kina, USA

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s