Lækkede referater afslører gordisk knude i forhandlingerne om Grækenlands gæld. Med kun to uger at forhandle i, er IMF og Tyskland fortsat rygende uenige. Og grækerne er igen presset op i et hjørne.

Det var ventet, at Grækenland, EU og IMF mandag i sidste uge ville lykkes med at lande den aftale om Grækenlands gæld, som man har forhandlet om siden maj sidste år. Men sådan gik det som bekendt ikke. Aftalen blev udskudt til næste møde for Eurozonens finansministre, som er berammet til 15. juni. Et par dage efter mødet lækkede et referat til pressen – og dét har gjort det klart, at situationen er betydeligt mere fastlåst, end mange havde forestillet sig.

Det forlød forud for mødet, at Angela Merkels og Christine Lagarde, var nået til en fælles forståelse af hvad en løsning måtte indebære, i forbindelse med Lagardes besøg i Berlin for få uger siden. Netop uenigheden mellem IMF og Tyskland havde tidligere i forløbet været en af de alvorligste knaster i forhandlingerne, så forlydenderne om Merkel og Lagardes enighed gav anledning til optimisme.

Da den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, og IMFs danske chefforhandler, Poul Thomsen, sad overfor hinanden i sidste uge, var der imidlertid ikke mange spor af den enighed deres chefer angiveligt var nået frem til.

Thomsen stod fast på, at IMF kun kan være med, hvis der er lavet bindende aftaler om gældseftergivelse af et omfang der sikrer, at Grækenland vil kunne håndtere den resterende del af gælden (IMF fastholder at Eurogruppens beregninger hviler på urealistiske antagelser om udviklingen i økonomisk vækst og i de offentlige finanser).

Omvendt afviser Tyskland pure, at gå længere end til en erklæring om at gældseftergivelse vil blive forhandlet på et senere tidspunkt (efter det tyske parlamentsvalg i september).

Så sent som ugen forud for sidste uges forhandlinger, var det ellers lykkedes for den græske regering, at få endnu en pakke alvorlige reformer igennem det græske parlament. Grækerne kunne med nogen ret føle, at man havde leveret sin del af det grundlag, der blev anset for at være nødvendigt for at få en aftale på plads.

Skuffelsen over at det så alligevel ikke blev, er utvivlsomt ikke blevet mindre af, at meget nu tyder på, at det mest sandsynlige scenarie for en aftale den 15. juni indebærer, at grækerne sluger en meget stor kamel.

Det fremgår af det lækkede referat, at eurogruppens leder, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, foreslog et kompromis mellem IMF og Tyskland: IMF giver grønt lys for en aftale, og for sin deltagelse i den, med et indbygget forbehold om, at IMF midler kun vil blive brugt når og hvis en aftale om gældseftergivelse måtte være blevet forhandlet på plads.

Forlydender vil vide, Thomsen var positivt indstillet overfor Dijsselbloems forslag. Den græske finansminister, Euclid Tsakalotos, afviste derimod modellen efter en telefonsamtale med sin chef, Alexis Tsipras. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det er svært at se andre muligheder – da hverken Tyskland eller IMF synes til sinds at bøje sig.

Den græske regerings problem er, at man har fået mange og svære reformer igennem det græske parlament netop på forsikring om, at reformer og gældeftergivelse var to uadskillelige elementer i den aftale, man forhandlede. Tsipras skal være gået så langt som til at sige, at hvis gældseftergivelsen bliver taget af bordet, så vil reformerne ikke blive fulgt til dørs.

Det stiller nu grækerne i et vanskeligt dilemma. Hvis de accepterer Dijsselbloems model giver de køb på det, der ellers har været den bærende præmis i forhandlingerne helt fra starten – og risikerer alvorlige indenrigspolitiske problemer. Hvis den græske regering omvendt siger nej til modellen, vil risikoen være betragtelig for, at man så ikke får det nye lån på 7 mia euro, som man skal bruge til at betale afdrag, der forfalder i juli måned, hvilket i yderste konsekvens vil lede til en statsbankeråt.

Jakob Vestergaard. Først bragt i Finans, den 1/6-2017.